Vi ved hvordan det føles...

Kunstgræs bliver mere og mere almindeligt på vores fodboldanlæg. Dette medfører mange positive ting og forlænger fodboldsæsonen i vinterhalvåret. Dette medfører dog også visse udfordringer i forbindelse med skrub- og hudafskrabninger ved kast, blokader, glidende tacklinger, målmandsspil mv. sammenlignet med naturgræs.

Risikoen for hudafskrabninger er betydeligt højere på kunstgræs sammenlignet med naturgræs, især når banen er tør, i varmt vejr, eller når banen ikke er blevet vedligeholdt med den rette type granulat. Ældre typer kunstgræs og slid på banen kan også øge risikoen.

Visse dele af kroppen er mere udsatte end andre:

  • Glidende tacklinger – Knæ, underben, yderlår, hofte
  • Målmandsredninger – hofte, skulder, albue, underarm
  • Fald efter tackling – albue, underarm, håndflade

Disse hudafskrabninger er smertefulde og til tider besværlige at behandle. De kan tage tid at hele og skal beskyttes med forbindinger, der ofte tørrer fast i såret og dermed forårsager endnu mere lidelse. Visse skrubafskrabninger kan blive dybere med ardannelse som følge.

Udover lidelser forbundet med hudafskrabninger kan dette også føre til dårligere præstation, da spillere nogle gange undgår visse situationer i spillet for at mindske risikoen for hudafskrabninger.

Hvorfor hudafskrabninger opstår

Den bedste løsning er at forebygge turf burns, så de slet ikke opstår, i stedet for at fokusere på at behandle selve skaden.

For at forstå, hvordan turf burns bedst forebygges, må man først forstå, hvordan de opstår. En turf burn opstår, når huden gnides hårdt mod underlaget. Tænk på, hvad der sker, hvis du trækker hånden hurtigt hen over et tæppe – det er det samme, der sker, når en spiller glider eller falder på kunstgræs.

Huden har et tyndt ydre beskyttelseslag. Når en kropsdel presses mod banen og samtidig glider sidelæns, slides dette lag af. Kunstgræsset består af mange stive græsstrå og små granulatkorn, og sammen skraber de hudens overflade af i løbet af et splitsekund.

Tre ting afgør, hvor slemt det bliver:

  • Hvor hårdt kropsdelen presses mod underlaget.
  • Hvor hurtigt huden glider.
  • Hvor meget underlaget "river/hænger fast" – en tør og varm bane river meget mere end en kølig og fugtig.

Gnidningen skaber også varme, ligesom når man gnider hænderne mod hinanden. Det er derfor en turf burn ofte føles som en blanding af et hudafskrabning og en forbrænding. Men det er ikke en rigtig forbrænding – det er en slidskade, hvor hudens overflade simpelthen skrabes af, mens området bliver varmt og irriteret.

Og det er netop derfor, kunstgræs giver flere turf burns end naturgræs: kunstgræs river hårdere mod huden. Forskning antyder, at huden tåler betydeligt mere, før den skades på naturgræs end på en tør kunstgræsbane.

Metoder til at forebygge skrammer

Turf burns kan forebygges ved at reducere friktionen mod huden. Dette kan man opnå på to primære måder:

  • Reduceret friktion ved at en ”glattere” mere ”glidende” overflade bevæger sig mod kunstgræsset (snarere end huden). Dette kan reducere friktionen, men sjældent fjerne den helt.
  • Flyt friktionen fra huden til et andet beskyttende materiale.

Disse metoder kan teoretisk reducere turf burns – men hvordan gør man i praksis?

Beskyttende tøj

Træk strømper op over knæene, strømpebukser, lange bukser, målmandsbukser/"sliding shorts" osv.

Beskyttende tøj kan mindske friktionen ved at reducere friktionen mod kunstgræsset, da visse beklædningsgenstande har en "glattere" overflade, der mindsker friktionen mod kunstgræsset. Dette gælder dog langt fra alt tøj. Ofte bliver mange i stedet overrasket over, hvor lidt tøj beskytter.

Undtagelsen er specielle beklædningsgenstande med "abrasions-resistente" paneler som f.eks. "Sliding shorts" og lignende, som kan give god beskyttelse på f.eks. hofter.

Ulemper ved tøj:

  • Hvis tøjet ikke er af et meget glat/glidende materiale, er beskyttelsen mod "turf burn" ofte dårlig. Beklædningsgenstanden sætter sig fast i kunstgræsset, og friktionen opstår i stedet mellem beklædningsgenstanden og huden med samme type skade som følge.
  • Tøjet har dårlig evne til at modstå friktionskraften. Det slides ofte i stykker efter få træninger. Specialtilpasset "abrasions-resistent" tøj er svært at få fat i og ofte dyrt.
  • Ekstra tøj er heller ikke ønskeligt i varmt vejr.

Knæbeskyttere

Der findes forskellige former for knæbeskyttere, men de hjælper sjældent godt mod turf burns. Bløde knæbeskyttere af f.eks. neopren osv. kan være gode til andre formål, men er slet ikke designet til at modvirke turf burns. Ligesom med beskyttende tøj sætter stoffet sig fast på kunstgræsset, og der opstår stadig friktion mellem huden og knæbeskytteren. Huden glider voldsomt mod knæbeskytterens inderside, og den samme type slidskader opstår alligevel.

Mange oplever også knæbeskyttere som klodsede og ubehagelige, der begrænser bevægeligheden.

Knæbeskyttere til f.eks. skateboardkørsel kunne teoretisk set have hjulpet mod turf burns, da de har et ydre lag af glat hårdplast på ydersiden. Dette materiale kunne have "glidt frit" mod kunstgræsset og dermed elimineret friktionen. Dog er denne type hårde beskyttere alt for uhåndterlige og klodsede på en fodboldbane, og de er heller ikke tilladte på grund af skadesrisikoen for andre spillere.

Tape

De fleste almindelige typer tape, vabeltape, sportstape osv. fungerer også dårligt mod turf burns. Tanken er, at friktionen skal flyttes fra huden til at gnide på tapen i stedet. Dette er en god tanke, men i praksis opstår ofte disse problemer:

  • Tapen sidder ikke fast på grund af fugt og sved. De fleste typer tape løsner sig ret hurtigt, de sidder ikke fast en hel træning eller kamp.
  • Tapen mangler en "glat overflade". Mange typer tape består af en grov vævning med lim på. Disse typer tape skaber stor friktion mod kunstgræsset, hvilket fører til, at friktionen snarere øges.
  • Tapen mangler stræk. De fleste typer tape er helt stumme, hvilket fører til to problemer. For det første er det ikke muligt at tape over et bevægeligt led som f.eks. et knæ. Hvis tapen påføres, når benet er strakt, begrænses knæets bevægelighed, og tapen vil sandsynligvis løsne sig direkte, når benet bøjes under træning. At tape et bøjet knæ vil i stedet få tapen til at krølle sammen, når benet er lige, hvilket øger friktionen mod underlaget.
  • Tapen er for lille og skaber "samlinger". De fleste typer vabeltape og sportstape er kun 2,5-5 cm brede. For at dække dele af et knæ kræves derfor flere overlappende strimler. Dette skaber samlinger, hvilket er tapens svageste punkt. Friktion over tapens samling får tapen til at rulle op, skaber endnu mere friktion mod græsset og løsner sig derefter.

For at modvirke turf burns kræves altså en tape som:

  • Sidder fast på fugtig og svedig hud.
  • Har en glat overflade, der minimerer friktion.
  • Er fleksibel, strækbar og behagelig under bevægelse.
  • Er tilstrækkelig stor til at dække risiko-området uden at udsætte tape-samlinger for jorden.

Unikke egenskaber ved Skjöldr

Sidder fast på fugtig og svedig hud.

  • Har en glat overflade, der minimerer friktion.
  • Er fleksibel og strækbar – behagelig under bevægelse.
  • Er stor nok til at dække risikoområdet uden at eksponere tapelægninger mod underlaget.
  • Kan fjernes uden smerte.

For ekstra beskyttelse anbefales Skjöldr + et lag målmandsbukser, “sliding shorts” etc., som er designet til at reducere friktion på kunstgræs og tåle denne belastning uden at revne. Dette giver en rigtig god beskyttelse, da friktionen reduceres i flere lag. Dels tilbyder tøjstykket en glat overflade mod græsset, hvilket får spilleren til at glide på græsset i stedet for at sidde fast. Risikoen ved kun tøj er dog stadig, at der opstår friktion mellem huden og tøjets inderside, men med Skjöldr sker dette ikke, da tapens glatte egenskaber kan glide mod tøjets inderside uden at belaste huden.