Instruktioner til brug af Skjölder

Nogle personer har ekstra sensitiv hud. Vi anbefaler derfor brugere at teste tapen på en mindre del af huden først, inden den påføres på et større område.

Trin 1: Forbered huden

  • Sørg for, at huden er ren og tør.
  • Hvis området er behåret, kan det være en god idé at barbere eller trimme let, da tapen har stærkt klæbemiddel og ellers kan være ubehagelig at fjerne.

Trin 2: Mål den rigtige længde ud

  • Klip et stykke tape, der dækker den del af knæet, som oftest kommer i kontakt med kunstgræs.
  • Til knæ er et stykke på cirka 10 cm ofte nok, afhængigt af knæstørrelse og hvor meget beskyttelse du ønsker.

Trin 3: Bøj knæet let

  • Bøj knæet lidt, inden du påfører tapen. Dette sikrer, at tapen sidder bedre, når du løber, tackler, falder eller bøjer benet under spil.

Trin 4: Fjern beskyttelsesfilmen

  • Træk filmen af, der dækker klæbesiden.
  • Undgå at røre for meget ved klæbemidlet, så tapen bevarer et godt greb.

Trin 5: Påfør over knæet

  • Start med at fæstne den ene af tapens yderkanter. Stræk derefter tapen forsigtigt (ca. 10%) og fæstn tapen trinvis, indtil hele sidder på plads.
  • Glat tapen godt ud, så der ikke opstår luftbobler eller folder.

Trin 6: Kontroller bevægeligheden

  • Bøj og stræk knæet et par gange.
  • Tapen skal sidde tæt, men ikke føles stram eller begrænse bevægelsen.

Trin 7 efter brug: Fjern tapen skånsomt

  • Træk ikke tapen hårdt af umiddelbart efter træning eller kamp.
  • En mere skånsom måde er at blødgøre klæbemidlet med varmt vand og sæbe, balsam eller babyolie.
  • Lad virke i cirka 15-20 minutter og rul derefter forsigtigt tapen af i stedet for at rive den af.